Privat
Erhverv
Hundeansvarsforsikring

Hundeansvarsforsikring

Hunden er menneskets bedste ven, men hvis uheldet er ude, kan de let skabe uvenner. Netop derfor er det lovpligtigt at have en hundeansvarsforsikring.

First tegner ikke hundeansvarsforsikring for hunde som er ulovlige i følge hundeloven.

Tilvalg - udvidet hundeansvar

Forsikringen kan udvides til at dække ansvar for personer og ting, som din hund under deltagelse i et klub- eller foreningsarrangement forvolder skade på - også selvom skadelidte ved sin deltagelse i arrangementet har "udsat sig for fare". Fx hvis din hund bider dommeren på en udstilling.  

Ring og få en snak med os eller beregn din pris i fred og ro her på siden.

Hvad dækker hundeansvarsforsikring?

Ansvarsforsikringen dækker skade på ting, herunder skade på dyr og skade på sagesløs person, som er forvoldt af den forsikrede hund og som ejer/besidderen af hunden er erstatningsansvarlig for.

Hvad dækker hundeansvarsforsikring ikke?

Ansvarsforsikringen dækker ikke skade som hunde måtte forvolde på ejerens/besidderens person eller personer tilhørende ejerens/besidderens husstand.

Ansvarsforsikringen dækker heller ikke skade på ting, herunder dyr som hundens ejer/besidder eller dennes husstand ejer eller har til brug, låns, lejer, opbevarer, bearbejder, behandler eller har sat sig i besiddelse af.